Han er ikke en af vore. Men vi er glade for hans aktion.
Sådan lyder det fra den somaliske hovedstad Mogadishu, hvor en talsmand for terrororganisationen Al-Shabaab opfordrer somaliere i Danmark til at dræbe tegneren Kurt Westergaard uanset omkostningerne, skriver politiken.dk.
Opfordringen kommer efter fredagens angreb mod avistegneren, der blev overfaldet i sit hjem af en somalier fra Sjælland.
Manden var bevæbnet med en kniv og en økse, men Westergaard nåede at forskanse sig i et særligt beskyttelsesrum i boligen. Overfaldsmanden tilhører ifølge Al-Shabaab ikke organisationen.
- Han er ikke medlem af Al-Shabaab. Men vi har forståelse for, at han prøvede at dræbe den mand, der fornærmede vores profet, siger organisationens talsmand til politiken.dk
- Det sender et klar budskab til danske somaliere om at handle og dræbe manden for enhver pris. Selv om man er dansk, skal det ikke hindre en i at gøre det rette, hedder det fra Mogadishu.
Al-Shabaab er på USA's terrorliste.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker