Alarm afblæst: Fyrværkeri udløste melding om skyderi
Politiet fandt et enkelt patronhylster efter en anmeldelse om skyderi på Bispevej i København. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Politiet har søndag efterforsket et skyderi i København. Det viser sig dog, at der blot er affyret fyrværkeri.
Et område omkring Bispevej i Københavns Nordvestkvarter blev søndag aften spærret af, mens politiet efterforskede et anmeldt skyderi.
Men et par timer efter at anmeldelsen blev modtaget, kan politiet oplyse, at der slet ikke er blevet skudt i området søndag.
- Der er ikke tale om et skyderi, men fyrværkeri, fortæller den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi.
- Det kan vi konstatere ud fra videooptagelser fra området.
Politiet modtog anmeldelsen om det formodede skyderi klokken 18.33 og afsøgte efterfølgende området blandt andet ved hjælp af hunde.
I den forbindelse fandt betjente et patronhylster.
- Det har så været et patronhylster fra en tidligere episode, lyder det.
Politiet havde da heller ikke nogen viden om, at personer skulle være kommet til skade, da det tidligere på aftenen undersøgte området ved Bispevej.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned