Indbrudsbølgen, der skyller ind over sommerhusområderne langs vestkysten og i Sønderjylland, giver kronede dage hos alarm- og vagtselskaberne.
Det skriver JydskeVestkysten onsdag.
Frygten for nye indbrud får et stigende antal sommerhusejere til at sikre sig med alarmer og endda patruljerende vagter.
Hos Danmarks største sikkerhedsselskab, G4S, har man i år oplevet en stigning på omkring 15 procent i salget af alarmsystemer til sommerhuse.
Et af de sommerhusområder, hvor indbrudstyve har været meget på spil, er på Rømø, og det giver ekstra travlhed hos det lokale vagtfirma.
Ud over at rykke ud til alarmer, har firmaet lavet aftaler med flere sommerhusejere om at patruljere med jævne mellemrum.
- Så går jeg rundt med min hund og ser om alting er, som det skal være. Folk har det jo ikke godt med, at der bliver begået så mange indbrud herovre, fortæller Claus Kjemtrup fra Rømø Vagt & Sikkerhed.
- Især her hen over vinteren har det været helt tovligt, tilføjer han.
Men selv om flere nu sikrer deres sommerhuse mod indbrud, er det stadig langt fra alle, der har fået installeret alarm.
Eksempelvis gælder det blot 50 ud af de 350 udlejningssommerhuse, der er tilknyttet Sol og Strand på Rømø.
Indbrudsbølgen har fået bureauchef Jimmi Nielsen til at overveje et samarbejde med det lokale vagtselskab om at tilbyde sommerhusejerne alarmsystemer.
- Det er et spørgsmål om økonomi, og det er selvfølgelig noget, vi skal have snakket med husejerne om. Men hvis tendensen ikke stopper, bliver det måske det næste tiltag, siger han til JydskeVestkysten.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker