Både manden og sagen er blevet så gammel, at en langvarig fængselsstraf til en tidligere advokat i det store hele blev gjort betinget.
Det er den nu 75-årige Benny Lund-Hansen, der torsdag fik byrettens dom på to et halvt års ubetinget fængsel skåret ned med tre måneder.
Men på grund af hans høje alder og fordi nogle af forholdene strækker sig helt tilbage til 1994, så er det kun de tre måneder, der skal afsones. Resten gøres betinget.
Lund-Hansen er dømt for flere forhold af bedrageri med dagpenge og efterløn til i alt 1,5 million kroner over for de offentlige kasser. Dertil kommer skattesvig for yderligere en lille halv million kroner og bedrageri over for to klienter.
Samtidig blev den aldrende herre også dømt for at have arbejdet som advokat, selv om han allerede i 1993 blev frakendt retten til at kalde sig advokat.
Den milde dom ligger milevidt fra det, som anklagemyndigheden oprindeligt gik efter. Da sagen sidste år var for byretten, gik anklageren efter fem års fængsel.
Sagen begyndte for alvor at rulle i 2004, da det i tv-udsendelse kom frem, at Lund-Hansen arbejdede som advokat, selv om han ikke måtte. Han gjorde det i et firma, der tilhørte hans datter, der også selv har været frakendt retten til at bære advokattitlen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde