Aldi-røver lod tungt udbytte ligge
En yngre røver på Amager måtte lade mellem 50.000 og 100.000 kroner ligge, da han onsdag morgen var gået i aktion i en Aldi-forretning.
Den sortklædte mand måtte simpelt hen give fortabt, da han skulle løfte sportstasken med det store udbytte.
- Der var kommet mange mønter i, og så var tasken blevet for tung, fortæller Steen Mikkelsen fra politiet på Station Amager.
Overfaldet skete ved syv-tiden i Bremensgade. En ansat blev passet op og truet, da han skulle til at lukke sig ind i forretningen.
Derefter blev den ansatte tvunget til at åbne pengeskabet, og de mange penge blev fyldt ned i en sportstaske.
- Det er nok en lidt for grådig røver, kommenterer Steen Mikkelsen fra Station Amager.
- Jeg har haft et par veltrænede efterforskere derude, og de havde også problemer med at løfte tasken, siger han.
Røveren beskrives som lys i huden. Han var iført mørkt tøj og havde muligvis maskering for den nederste del af ansigtet. Han talte dansk med accent.
Hvis folk har set noget usædvanligt i Bremensgade ved syv-tiden, vil politiet meget gerne høre om det.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned