Alle 22 irakere fløjet ud fra Odense

21 irakiske mænd og én kvinde er sendt tilbage til Irak via Odense Lufthavn. Det bekræfter Fyns Politi. Rigspolitiet gik natten til onsdag i gang med at udsende de 22 irakere, der har siddet i fænslet Ellebæk ved Sandholmlejren.

I løbet af natten er 54 demonstranter blevet anholdt præventivt. De er nu løsladt igen, og i mellemtiden har politiet narret flere aktivister og store dele af pressen til at møde op ved Roskilde Lufthavn ved Tune. Men alle 22 er altså fløjet ud fra Odense direkte til Irak med et ukendt flyselskab. Det skete i de tidlige morgentimer.

/ritzau/

Alle de 22 irakere, som Rigspolitiet natten til onsdag gik i gang med at udsende, er fløjet ud fra Odense. Det bekræfter Fyns Politi.

Offentliggjort Sidst opdateret