Alle de 177 demonstranter, som politiet tog med på stationen efter Shut It Down-demonstrationen ved Amagerværket, er nu igen på fri fod.
De fleste var anholdt efter politiloven, som politiet tager i anvendelse for at splitte en demonstration. De er sluppet fri igen uden at blive sigtet for noget.
12 demonstranter slipper imidlertid ikke for en tiltale efter straffeloven eller ordensbekendtgørelsen.
De er sigtet for overtrædelse af maskeringsforbuddet, for hærværk eller for at have råbt skældsord mod politiet.
- De vil få et bødeforlæg på et tidspunkt, siger den centrale vagtleder, Jens Christensen.
Selv om det ikke lykkedes aktivisterne at få lukket for kultilførslen til kraft-varme-værket, betegner de alligevel aktionen som en succes.
Hos Københavns Politi er man også godt tilfreds med egen præstation.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker