Efter et par timer uden strøm søndag eftermiddag fik bornholmerne igen spænding i stikkontakterne. Årsagen til strømsvigtet, som ramte hele øen, var en fejl på søkablet mellem Sverige og Bornholm.
Det lokale kraftværk i Rønne, Østkraft, fik hurtigt sat gang i dieselturbinerne, og omkring klokken halv seks havde hele øen igen strøm, oplyser direktøren for Østkraft Poul Sonne til Ritzau.
Årsagen til fejlen er formentlig, at et anker har beskadiget kablet eller revet det helt over, vurderer Energinet.dk, som ejer kablet.
- Alt tyder på, at det er et anker, der har lavet et hul eller en revne på kablet, så strømmen er kortsluttet, siger kommunikationsdirektør hos Energinet.dk, Poul Mogensen.
Det er ikke første gang, at et drivende anker har beskadiget strømkablet mellem Sverige og Bornholm. Energinet.dk skal nu i gang med at undersøge, om det også denne gang er et skib, der er årsagen, og i givet fald hvilket.
- Med hjælp fra blandt andet SOK og politiet skal vi nu prøve at opklare sagen. Hvis det er et skib, der har ødelagt kablet, så vil vi rejse et erstatningskrav, siger Poul Mogensen.
Der vil formentlig gå flere uger, før sagen er opklaret, og før kablet er repareret. I mellemtiden vil Østkraft være i stand til at forsyne øen med strøm.
Ifølge politiet i Rønne har det lokale marinedistrikt identificeret et skib i området, som kan være skyld i uheldet. Det et typisk skibe, der lader ankeret drive over havbunden, som kommer til at beskadige eller rykke de vigtige kabler over.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde