Alle kørte pænt på Kragenæsvej - men så var der 103 andre ...
Arkivfoto: Jan Knudsen
.
Politiets fotovogne var igen torsdag rundt på flere lokale veje på Lolland og Falster for at kontrollere, om bilisterne holdt sig indenfor fartgrænserne.
Det sker ikke så ofte, at mandskabet i politiets fotovogne er ude til en fartkontrol, hvor alle de kontrollerede bilister holder sig under fartgrænsen. Men det skete i går, torsdag, på Kragenæsvej ved Torrig på Lolland. Her holdt fotovognen fra klokken 14.21 til 15.21 og målte farten på 51 biler - og ingen af dem kørte for stærkt.
Træerne vokser dog ikke ind i himlen, for ved tre andre fartkontroller på Sydhavsøerne blev der sammenlagt taget billeder af 103 bilister, der havde mere fart på end tilladt.
Flest var der på Fuglsangvej i nærheden af Kettinge, hvor 49 kørte hurtigere end de maksimalt tilladte 60 kilometer i timen på strækningen. En enkelt bilist kan se frem til et klip i kørekortet efter at være blevet målt til at køre 90 kilometer i timen. Kontrollen fandt sted fra klokken 08.21 til 14.08.
Nogenlunde samtidig - fra klokken 08.58 til 14.00 - holdt en anden fotovogn på Stubbekøbingvej i Nørre Alslev, hvor fartgrænsen er 50 kilometer i timen. Her blev 44 noteret for at køre for stærkt, og tre af dem havde så meget fart på, at det udløser et klip. Højest målte hastighed var 69 kilometer i timen.
Torsdagens sidste kontrol var henlagt til Diget i Hummingen på Sydlolland, hvor fotovognen holdt fra klokken 17.35 til 20.15. Her blev 10 blitzet for at at overskride fartgrænsen på 40 kilometer i timen, og fire af dem står til et klip i kørekortet. Højest målte hastighed her var 64 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker