Hjemme i Danmark er seks familier torsdag morgen underrettet af redningsmyndighederne i Sydnorge om, at en stor eftersøgning er sat ind efter, at seks mænd i tyverne onsdag kæntrede med deres båd ved Mandal.
To af mændene er reddet, mens fire fortsat eftersøges.
Hovedredningssentralen for Sør-Norge skriver på sin hjemmeside, at alle pårørende er kontaktet.
Desuden skriver redningscentralen, at det er et område på 1500 kvadratkilometer, som eftersøges. Lykkes det ikke i løbet af torsdag formiddag at finde de fire eftersøgte her, udvides området. Foruden indsættelsen af flere skibe, herunder en fregat, er et overvågningsfly af typen Orion sat ind. Også to politibåde og et kystvagtskib leder efter de fire danskere.
Blandt andet eftersøges, strande, holme og skær i et håb om, at de eftersøgte kan have søgt ly her. Eftersøgningen besværliggøres af vind af kulingstyrke og høje bølger i området.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker