Et tyveri af to alligatorer fra en ejendom i Vebbestrup nord for Hobro er forhåbentlig ikke starten på en ny dille, håber politiet.
- Ukendte gerningsmænd har stjålet to styk levende alligatorer eller kaimaner, fortæller kriminalassistent Erling Laursen fra Nordjyllands Politi til bt.dk.
- Jeg må sige, at jeg i mine 39 år i politiet aldrig har oplevet noget lignende, tilføjer han.
Kaimaner er en del af alligatorfamilien. Ifølge bt.dk betyder kaiman således alligator på spansk.
De to stjålne dyr er cirka en meter lange og såkaldte dværgkaimaner.
Politiet mangler spor efter de forsvundne krybdyr. Kriminalassistent Erling Laursen opfordrer derfor folk, der ved det mindste om deres skæbne, om at kontakte Nordjyllands Politi på telefon 114.
- Det er vist ikke så smart, at man tropper op med dyrene her på stationen, så det er nok bedst, at man ringer, hvis man ved noget, siger kriminalassistenten.
Tyveriet er sket mellem lørdag og mandag eftermiddag.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker