Alt er roligt forud for københavnsk derby
Pollitiet er talstærkt til stede ved Brøndby Stadion forud for kampen mellem Brøndby og FCK. Kort før kampstart er alt roligt. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Politiet er talstærkt til stede forud for kampen mellem Brøndby og FCK.
Københavns Vestegns Politi er søndag talstærkt til stede ved Brøndby Stadion, hvor hjemmeholdet tager imod rivalerne fra FCK.
Det har tidligere givet anledning til voldsomme sammenstød, men kort før kampen lyder meldingen fra politiet, at alt foregår i god ro og orden.
I forbindelse med kampen får politiet i øvrigt hjælp af forsvaret, der har stillet et fly til rådighed. Det skal bruges til at få billeder af politioperationen fra luften.
- Det skulle larme noget mindre end den vanlige helikopter - men den kan høres. Vi beklager eventuelle gener, skriver Københavns Vestegns Politi på Twitter.
Mens alt er roligt omkring kampstart, gik det anderledes voldsomt for sig lørdag aften.
Her rykkede politiet talstærkt ud til Brøndby Stadion, da mellem 50 og 100 maskerede Brøndby-fans ifølge politiet udviste truende adfærd.
Politiet brugte tåregas, før det lykkedes at tale gemytterne til ro, og ingen blev anholdt i forbindelse med episoden.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned