Alt for stærkt i bymæssig bebyggelse

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Der blev fyldt op på bødeblokken, da færdselspolitiet kontrollerede fart.

Offentliggjort Sidst opdateret

Mandag sørgede politiets fotovogn for, at hastigheder på Skibevejen ved Bandholm blev grundigt kontrolleret.

Først var kontrollen på Skibevej i Bandholm klokken 07.35 til klokken 11.35. Her er grænsen 50 kilometer i timen, og den blev overtrådt af 16, der blev fotograferet. En kørte til klip i kørekortet, og en bilist med en hastighed på 84 kilometer i timen står til en betinget frakendelse.

Så blev der kørt mere afdæmpet i den modsatte ende af Skibevej, hvor fotovognen stod mellem klokken 11.40 og klokken 14.10 ved udkørslen til Vestre Landevej. Ingen af de 390 målte trafikanter kørte hurtigere end de tilladte 70 kilometer i timen.