Alt gik galt for 16-årig

Der lå lovovertrædelser i hobetal bag, da politiet klokken 02.16 natten til lørdag blev kaldt ud til et trafikuheld på Kystvej ved Nykøbing.

Ifølge døgnrapporten var en bil væltet rundt på taget. Historien meler ikke noget om årsagen til ulykken, men føreren viste sig at være en blot 16-årig dreng fra Nørre Alslev, som jo af gode grunde ikke havde noget kørekort.

Derudover blev han af betjentene skønnet påvirket af spiritus og narko, han kørte i en stjålet bil, og så medbragte han desuden et knojern. Drengen kom ikke noget til ved ulykken, men han kan se frem til et retsligt efterspil med flere sigtelser.

Drengen kørte galt i en stjålet bil i påvirket tilstand midt om natten.

Offentliggjort Sidst opdateret