Alt om dommerslagssmål i Messerschmidt-sag skal frem mandag
Morten Messerschmidt og Dot Wessman ankommer til Østre Landsret i København, mandag den 20. december 2021. Landretten indleder ankesag mod Dansk Folkepartis næstformand Morten Messerschmidt, der ved Retten i Lyngby blev idømt seks måneders betinget fængsel for dokumentfalsk og svig med EU-midler for cirka 100.000 kroner. Der er afsat 12 dage frem til 24. februar. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Mandag behandler Østre Landsret, om dommeren i Messerschmidt-sagen var inhabil. Alt skal frem mandag.
Mandag er ankesagen ved Østre Landsret mod Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, begyndt. Han blev ved Retten i Lyngby idømt seks måneders betinget fængsel for EU-svig og dokumentfalsk.
Men efterfølgende har Morten Messerschmidt anklaget dommeren for at være inhabil, fordi han likede et opslag på Facebook, der kunne læses som kritisk over for Morten Messerschmidt.
Det er kun spørgsmålet om inhabilitet - og om sagen skal tilbage til byretten - der mandag behandles ved Østre Landsret, så det kan komme ud ad verden.
- I dag skal handle om spørgsmålet om inhabilitet og hjemvisning. Det er altså udelukkende det, vi skal behandle i dag.
- Alt om det emne skal altså frem i dag, siger landsretsdommer Olaf Tinglef.
Går alt efter planen, vil Østre Landsret allerede onsdag eftermiddag så kunne træffe afgørelse om, hvorvidt den tidligere dommer kan anses som inhabil, og om sagen skal gå om.
Det er først til næste år, at en ankesag i skyldsspørgsmålet vil begynde. Mandag kom der dog også nyt herfra. Det kom nemlig frem, at mens Morten Messerschmidt har anket til frifindelse eller formildelse af dommen, så har anklagerne kun anket til stadfæstelse.
Dermed er der altså ikke lagt op til, at anklagerne vil have en hårdere straf. Og dermed ser det altså heller ikke ud til, at straffen på seks måneders betinget fængsel vil blive skærpet.
Sagen om dommeren ved Retten i Lyngby tog voldsomt fart efter dommen over Messerschmidt. Blandt andre Ekstra Bladet fandt en lang række tilkendegivelser fra dommerne på sociale medier, der kan læses som kritiske over for Dansk Folkeparti.
Det har fået Morten Messerschmidt til at kalde dommen for politisk. Og at han forventer at blive frikendt, når sagen enten går om ved byretten eller ved ankesagen i landsretten.
Ved Østre Landsret bliver et svar til Retten i Lyngby fra dommeren læst op. Han har skrevet:
- Mit like på Søren Pinds private og lukkede Facebook-profil var alene omkring opslagets generelle budskab. Det var ikke en tilkendegivelse vedrørende domfældte.
- Da jeg opdagede, at det blev misforstået, fjernede jeg det straks. Jeg skal oprigtigt beklage, at domfældte har følt sig stødt over det passerede. Det har ikke været min hensigt.
Sagen er afgørende for Morten Messerschmidt, der er kandidat til formandsposten i Dansk Folkeparti.
På Dansk Folkepartis årsmøde i 2021 sagde Morten Messerschmidt til de delegerede i sin tale:
- Forleden dag så jeg en karikaturtegning, der viste mig som kat. Der stod, at katten har ni liv.
- Og aviserne har kun erklæret mig politisk død tre gange, så jeg har seks tilbage. Og det kommer en inhabil, kulturradikal dommer i Lyngby ikke til at ændre på!
Seneste artikler
Narkohund fik færten af lommen
13-årige Filuca fra Lolland til tops ved stort internationalt stævne
Tyve og ubehagelige typer i butikkerne: Netto tilbyder psykologhjælp til ansatte
Inviterer til stor åbning af historisk bygning
Mobning i byrådet: - Jeg kan godt genkende tonen
Mest læste artikler
Meget vand på kørebane spærrer spor
Brand lukker kendt grillbar indtil videre
Vanvidstur på ATV endte brat: Kørte direkte ind i politibil
Beboere måtte genhuses efter fare for nedstyrtning
Truet med bat og skudt i benet