Altanulykke: Kraftig tæring i bærende jerndragere
Foto: Claus Hansen, arkivfoto
Claus Hansen, arkivfoto
En bygningssagkyndig har undersøgt den ulykkesramte altan i Nykøbing, hvor seks unge natten til søndag styrtede ned.
Det var kraftig tæring i de bærende jerndragere, der var årsag til, at en altan natten til søndag brasede sammen på Hammerlodden 29 i Nykøbing, og seks unge mennesker faldt ned og kom alvorligt til skade.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse efter, at der i går mandag blev foretaget en byggeteknisk undersøgelse af den ulykkesramte altan.
Der er tale om en foreløbig konklusion.
Seks unge mennesker befandt sig på altanen, da ulykken skete. To af dem blev så hårdt kvæstet, at de var i livsfare og er indlagt på Rigshospitalets Traumecenter. Den ene af de to blev i går erklæret udenfor livsfare og er i bedring, mens den anden fortsat er i koma, oplyser politiet.
Politiet er fortsat i gang med at efterforske sagen og kan endnu ikke sige noget om, hvornår den kan afsluttes, fremgår det af pressemeddelelsen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde