Alternative straffe giver bedre plads i fængslerne

Der er god plads i de danske fængsler, og antallet af fanger ser ud til at blive ved med at falde.

I hvert fald hvis man skal tro den nyeste opgørelse for de fængselsstraffe, som domstolene hidtil i år har delt ud.

Ifølge fagbladet Fængselsforbundet er den såkaldte strafmasse for andet år i træk faldende. Strafmassen er det antal fængselsmåneder, som domstolene idømmer.

I 2014 blev det sammenlagt til 66.247 måneder. Det svarer til 5520 år i cellerne.

Tallet ventes i år at falde med 12 procent til godt 58.000 måneder. Og i forhold til 2013 er nedgangen endnu større, viser tal fra Kriminalforsorgen.

Ikke siden 2008, hvor politireformen blev udmøntet, har strafmassen været så lav som i 2015.

Nedgangen skyldes primært, at færre bliver dømt.

Antallet af ubetingede straffe er for nedadgående, og desuden fylder meget lange straffe mindre i det samlede tal.

En af årsagerne er, ifølge forskningschef i Justitsministeriet, Britta Kyvsgaard, at Danmark i højere grad benytter sig af andre måder at straffe på end ved at sende folk i fængsel.

- Den aktuelle nedgang kan også have noget at gøre med, at man den seneste tid er begyndt at bruge alternativer til straf oftere - først og fremmest samfundstjeneste. Og den tendens ser ud til at fortsætte, siger Britta Kyvsgaard.

Den faldende strafmasse hænger altså ikke nødvendigvis sammen med faldende kriminalitet, men blot at Danmark i mindre grad bruger fængsler som straffemiddel, konstaterer Fængselsforbundet.

Men kriminaliteten falder også. Især blandt de unge. Men det giver sig ikke udslag i strafmassen, pointerer Britta Kyvsgaard.

- Langt de fleste unge under 18 år får ikke ubetingede domme, så det er begrænset, hvor meget det kan betyde, siger hun.