En mand blev alvorligt kvæstet, da hans bil kørte frontalt ind i en modkørende bil ved Odense. Ved ulykken, der skete omkring krydset Østre Ringvej og Niels Bohrs Allé, kom også fire andre personer til skade, herunder et barn, oplyser Fyns Politi.
Alle er blevet kørt til Odense Hospital.
- En bil med en mand og en kvinde kommer kørende ad Østre Ringvej mod nord, da den pludselig af ukendte årsager drejer over i modsatte kørebane, hvor den kører frontalt ind i en sydkørende bil med tre personer, herunder et barn på seks år, fortæller vagtchef Erik Skov.
I begge biler blev en mand fastklemt ved ulykken, og i hvert fald den ene af mændene er kommet alvorligt til skade. Den andens tilstand er endnu ukendt, mens tre personer kom lettere til skade, oplyser politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker