Alvorlig højresvingsulykke

En kvindelig cyklist midt i tresserne blev alvorligt kvæstet ved en højresvingsulykke i formiddag.
De tjekkiske lastbil kom kørende fra Brovejen og skulle svinge til højre ad Vesterskovvej i Banegårdskrydset, da kvinden blev ramt cirka klokken 9.45.
 
Ifølge Folketidendes udsendte på stedet skulle kvinden være ved bevidsthed efter ulykken, hvor lastvognen tilsyneladende også har bakket kvinden over, efter at have påkørt hende.
Ifølge vidner på stedet opdager chaufføren tilsyneladende ikke, at han har ramt kvinden, som bliver klemt under vognen.

Vidner får råbt chaufføren op. For at få kvinden fri opfordrer, vidner lastbilchaufføren til ar bakke lidt så de kunne få hende fri.

Ifølge vagtchef hos politiet Ole Hald skulle kvinden tilsyneladende været blevet kørt over af lastbilens ene hjul.

- Den 66-årige kvinde er alvorlig kvæstet i mave og bækkenregionen, siger vagtchef Ole Hald. Det overvejes om kvinden kan overflyttes til Rigshospitalets Traumeafdeling.
 
Den tjekkiske chauffør bliver ved hjælp af tolk afhørt på politistationen i Nykøbing om ulykken. Det forventes dog, at han får lov at køre videre når afhøringerne senere på dagen er afsluttet.
 
Kort før klokken 10.15 bliver kvinden i ambulance bragt til Nykøbing Sygehus.
Ifølge Folketidende skulle kvindens pårørende være underrettet om ulykken.
Vejen fra Banegårdskrydset og mod syd mod Gedser blev spærret i forbindelse med ulykken. En bilinspektør blev tilkaldt fra Næstved til at undersøge ulykkesstedet.
 
I mens undersøgelserne stod på, var det ikke muligt at svinge fra Brovejen og Skovalléen ad Vesterskovvej. det skabte lange køer, som politiet forsøgte at dirigere.
Vejen blev åbnet igen kort efter klokken 11.
 
Chaufføren var efter ulykken meget chokeret og måtte flere gange sætte sig på hug for at sunde sig.
 
 
Foto: Foto: Claus Hansen

En 66-årige kvinde fra Nykøbing er alvorlig kvæstet i mave og bækkenregionen efter at være blevet kørt over af en lastbil i Banegårdskrydset i Nykøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret