Alvorlig motorcykelulykke spærrer sjællandsk motorvej
En trafikulykke, der af politiet beskrives som alvorlig, spærrer tirsdag formiddag Motorvej E20 mod vest.
En trafikulykke har tirsdag formiddag resulteret i, at Motorvej E20 på Sjælland er spærret i vestlig retning mellem rasteplads Kongsted Nord og afkørsel 35 Ringsted Ø.
Det oplyser politiet, der beskriver ulykken som alvorlig.
Ifølge politiet er der tale om et solouheld med en svensk indregistreret motorcykel. Man kan dog ikke oplyse nærmere om førerens tilstand.
Politiet oplyser, at en bilinspektør er blevet sendt ud til ulykken for at undersøge, hvad der er sket.
Lidt før 11.30 tirsdag oplyser politiet, at et enkelt spor i vestgående retning er genåbnet.
- Stadig intet om motorcyklisten. Der arbejdes stadig på stedet, skriver politiet på Twitter.
Det ene spor, der var spærret i østgående retning, er ligeledes åbnet, så alle spor i den retning er farbare.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker