Alvorligt knivoverfald i Nørresundby fører til fire anholdelser
En 33-årig mand overlevede adskillige knivstik 4. december i Nørresundby. Fire mænd er onsdag anholdt i sagen.
Nordjyllands Politi har anholdt fire mænd i forbindelse med efterforskningen af et drabsforsøg i Nørresundby.
Det oplyser politiet onsdag på sin hjemmeside.
Den 4. december blev en 33-årig mand stukket med kniv adskillige gange i boligområdet Strubjerg.
Politiet gav førstehjælp, inden ambulancefolk tog over og fik fragtet den sårede mand til hospitalet.
Meldingen dengang var, at mandens tilstand var alvorlig, men stabil.
Dagen efter anholdt politiet en 19-årig mand med tilknytning til bandemiljøet. Han har siddet varetægtsfængslet siden.
De fire mænd, der er anholdt onsdag er 22 og 26 år, mens de to sidste er 31 år.
Nordjyllands Politi oplyser, at alle har relation til det kriminelle miljø i Aalborg.
De fire mænd fremstilles torsdag klokken 8.30 i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker