Da nævninger og dommere skulle fælde dommen over Amagermanden, ville et flertal af dem finde ham skyldig i at have overfaldet en kvinde i Vangede. Alligevel gik han fri for det voldtægtslignende overfald.
Forklaringen skal findes i retsplejelovens regler om, hvordan stemmerne skal fordele sig, hvis man skal findes skyldig i et nævningeting:
"En afgørelse af skyldsspørgsmålet, der er ugunstig for tiltalte, kan kun vedtages med mindst fire stemmer fra nævningerne og mindst to stemmer fra dommerne".
I forholdet fra Vangede, hvor en 47-årig kvinde blev overfaldet og tvunget til oralsex, var dna-sporene ikke gode nok til at overbevise rettens flertal om, Marcel var den skyldige.
Fire nævninger og en dommer, altså fem stemmer, ville dømme ham for forholdet. Men to nævninger og to dommere ville frifinde ham.
Dermed manglede der en dommerstemme for, at Amagermanden kunne dømmes.
Advokat Helle Hald har under sagen været bistandsadvokat for den 47-årige kvinde, der var offeret i sagen fra Vangede.
- Jeg er naturligvis ked af, at min klient ikke kan få afsluttet sagen med, at en gerningsmand bliver dømt. Men jeg er tilfreds med, at retten ikke betvivler hendes forklaring, siger hun.
Det var altså alene spørgsmålet om dna-sporene, der førte til en frifindelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker