Amatørskuespillere får skærpet straf efter overgreb
Drenge ned til niårsalderen var ofre for et fynsk homokærestepars seksuelle overgreb. De to mænd er nu idømt strenge fængselsstraffe. Foto: Free/Colourbox
Colourbox/arkiv/Free
To mænd skal i fængsel i seks et halvt og tre år for at krænke drenge, lyder dom fra Østre Landsret.
Byrettens straf mod to fynske amatørskuespillere, der forgreb sig på flere drenge var for mild, lyder konklusionen i en landsretsdom fredag.
Ofrene i sagen var mellem 9 og 14 år.
Østre Landsrets afdeling i Odense har valgt at skærpe straffene mod 31-årige William Barret og 22-årige Rune Friis Ejsing til fængsel i henholdsvis seks et halvt og tre års fængsel.
Det er omtrent ét års fængsel mere til hver, end hvad byretten i Svendborg idømte dem i efteråret.
Dog er det milevidt fra anklagemyndighedens oprindelige krav i sagen. Det lød på fængsel i ti år til William Barret, mens kravet mod Rune Ejsing lød på seks års fængsel.
Det homoseksuelle par er en del af det lokale amatørteatermiljø i Nyborg. Blandt andet har de medvirket i Nyborg Voldspil, hvor der også medvirker børn.
Det var Statsadvokaten i Viborg, som valgte at anke byretsdommen, som man anså for at være alt for mild.
Blandt andet var anklagemyndigheden utilfreds med, at byretten kun i ét tilfælde havde vurderet, at mændene havde udnyttet deres "fysiske eller psykiske overlegenhed".
- Men det har landsretten vurderet, at der var tale om i alle de forhold, hvor vi havde gjort det gældende, fortæller anklager Christina Bork Hansen.
Mændene er dermed dømt for at have udnyttet deres fysiske eller psykiske overlegenhed i sammenlagt ni tilfælde.
Når det har betydning, er det, fordi, at overgrebet bliver sidestillet med voldtægt. Også selv om der ikke er anvendt vold eller trusler om vold.
Landsretten valgte også at dømme mændene i to forhold, hvor der i byretten var sket frifindelse.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde