Ambulance under udrykning påkører hjemmeværnsmand
En ældre hjemmeværnsmand blev torsdag aften påkørt af en ambulance, da han dirigerede trafikken i forbindelse med motionsløbet DHL-stafetten omkring Mindeparken i Aarhus.
Mandens tilstand er kritisk, oplyser vagtchef Per Bennekov, Østjyllands Politi.
Påkørslen skete, da ambulancen var under udrykning, så manden blev ramt med temmelig høj fart.
Ulykken skete på Oddervej i nærheden af parken, hvor hjemmeværnsmanden stod og regulerede færdslen i forbindelse med motionsløbet.
- Vi kender endnu ikke de nærmere omstændigheder, for eksempel hvad ambulancen skulle på stedet, om det havde noget at gøre med løbet, siger Per Bennekov.
På grund af løbet er der mange vidner til ulykken, som han hjælpe politiet med at opklare omstændighederne ved ulykken.
En bilinspektør har undersøgt ambulancen og konstateret, at intet tyder på, at der var fejl på ambulancen.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker