Ambulancer strandede på vej fra ulykke

En trafikulykke på Østervej i Holeby tidligere på dagen blev mere dramatisk end som så.

Af ukendte årsager stødte flere biler sammen, og to personer blev kvæstede. Deres tilstand kendes ikke. To ambulancer blev sendt til stedet, men da de skulle returnere til sygehuset i Nykøbing, blev de stoppet, fordi flere biler foran dem var kørt fast i sneen.

Derfor blev Hjemmeværnet tilkaldt fra Falck i Maribo, hvor de har holdt i beredskab med to MAN 8-lastbiler siden tirsdag middag.
- Der var strandet fem-seks biler på vejen fra Holeby og op mod "Luskebakken", som spærrede for ambulancerne, fortæller sergent og gruppefører Kaj Verner Poulsen fra Hjemmeværnskompagni Maribo.

Hjemmeværnets lastvogn trak nogle af bilerne fri, og samtidig kørte en rendegraver skubbede sneen til side, og derved lykkedes det til sidst lykkedes det at få lavet hul igennem, så den første ambulance kunne komme fri.

Bagefter trak Hjemmeværnsfolkene den anden ambulance fri også, så de kunne komme på motorvejen og videre til sygehuset i Nykøbing.
- Vi har køretøjer, der kan gå igennem meget, og vi har otte mand på to lastvogne, der har fordelt vagterne imellem sig, indtil videre, fortæller Kaj Verner Poulsen.

Foto: Kaj Verner Poulsen (til venstre) og hans kolleger i Hjemmeværnet er kommet på arbejde i snevejret.

To ambulancer måtte have hjælp af Hjemmeværnet for at køre patienter fra ulykke i Holeby på sygehuset.

Offentliggjort Sidst opdateret