Amerikansk dommer udskyder Broe-sag
Den narkomistænkte dansker Camilla Broe har nu fået et pusterum, så hun kan forberede sit forsvar.
På et kun fem minutter langt retsmøde i Florida har en dommer nu bestemt, at sagen indtil videre berammes til december.
Det var ellers meningen, at sagen skulle begynde i løbet af den sidste halvdel af oktober, men nu bliver det tidligst den 7. december.
Det amerikanske retsvæsen berammer straffesager i blokke af to uger, og der er altså lagt op til, at sagen mod Broe skal for i løbet af de 14 dage begyndende med den 7. december.
- Men hvis en af de retssager, der ligger forud, bliver forsinket, så vil den flyde over i den næste blok, og det kan så udskyde vores sag, forklarer Camilla Broes amerikanske forsvarer, Theresa Van Vliet.
Der er lagt op til, at sagen skal strække sig over fem hele dage.
Camilla Broe har bedt om at få sagen udskudt, så hendes forsvarer bedre kan sætte sig ind i det omfattende materiale, som de amerikanske myndigheder baserer anklagen på. Målet er først og fremmest at få sagen helt afvist på grund af forældelse, men hvis retten afviser det, er der brug for ekstra tid til at finde de vidner og dokumenter, der kan støtte Broe.
Danskeren blev som den første udleveret til strafforfølgning uden for EU. Hun nægter sig skyldig.
/ritzau/
Det bliver tæt på, men med lidt held, kan sagen mod Camilla Broe være slut inden jul.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned