Amfetamin blev fundet på loft i Ølgod - mand får straksdom på ni år
Manden, som har fået en straksdom på ni år, er 25 år. De tre andre mænd, som er blevet varetægtsfængslet, er 34 år, 39 år og 46 år. Det oplyser Sydøstjyllands Politi lørdag. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Grundlovsforhør i Retten i Horsens efter anholdelser i narkosag er endt med en tilståelse.
I en sag om en stor portion narkotika, som betjente fandt på et loft i et hus i Ølgod, er der lørdag gjort kort proces.
Mindre end et døgn efter anholdelsen har en af fire anholdte tilstået i Retten i Horsens. På bundlinjen i den såkaldte straksdom står der fængsel i ni år.
Det oplyser specialanklager Anna Holm Christensen fra Sydøstjyllands Politi lørdag eftermiddag.
Det var tidligt fredag aften, at betjente gik i aktion og ransagede en ejendom, som ifølge politiet tilsyneladende er under renovering.
På loftet lå der ti kilo amfetamin, og politifolkene fandt ifølge anklageren også tre skydevåben. Et haglgevær og to pumpguns.
Som nævnt blev i alt fire mænd anholdt, og den ene, der er 25 år, har altså i lørdagens grundlovsforhør erkendt sig skyldig i, hvad politiet beskriver som besiddelse med henblik på videreoverdragelse.
Narkotikaen skulle have været overdraget i Grindsted, fremgår det af den sigtelse, som er blevet læst op i lørdagens retsmøde.
Derimod nægter de tre andre mænd at have haft noget med narkoen og de tre våben at gøre.
Men dommeren har besluttet at varetægtsfængsle dem frem til 11. april, oplyser specialanklager Anna Holm Christensen.
Ifølge Sydøstjyllands Politi er de varetægtsfængslede mænd 34 år, 39 år og 46 år.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde