Amfetamin i næsen og hash i lommen
Politiets specialpatrulje var natten til søndag en tur i Eskilstrup Hallerne, hvor der om aftenen havde været gymnastikopvisning.
Inde i et af omklædningsrummene fandt politiet en 24-årig mand fra Stubbekøbing i færd med at sniffe amfetamin. Han blev i bogstaveligste forstand taget med næsen i pulveret. Han er sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer. Det skete klokken 01.30
Efter den batalje stod en anden ung mand og hyggesnakkede med politifolkene, Han fortalte, at han gerne ville være politibetjent!
Betjentene fik set ekstra på ham, og genkendte ham som kammerat til den 24-årige. Betjentene synes så lige, de ville se, hvad han havde i lommerne. Her lå 3,45 gram hash.
Med en sigtelse for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer, er fremtidsdrømmene måske ikke så realistiske mere for den 20-årige fra Stubbekøbing.
Ellers har det været en rimelig rolig nat. To overtrædelser af ordensbekendtgørelsen og en restautionslovsovertrædelse ved 1. Floor på Brovejen i Nykøbing et hærværk med en lang ridse på en BMW i Nykøbing samt en spirituspåvirket knallertkører på Gaabensevej i Nørre Alslev er, hvad vagtchef Søren Østervig, Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi, kan berette om.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde