Amin Jensen idømt bøde for at have tv-skærm trods påbud
En cirka 9,6 kvadratmeter stor tv-skærm er sat op foran komiker og entertainer Amin Jensens hjem. Han nægter at tage den ned, men det skal han, har Retten i Glostrup onsdag bestemt. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau ScanpixIda Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Amin Jensen er idømt 5000 kroner i bøde for ikke at tage en tv-skærm foran sit hus ned trods påbud.
Foran komiker og entertainer Amin Jensens bolig har han opstillet en stor tv-skærm, der blandt andet viser reklamer for hans arbejde.
Han har afvist at tage skærmen ned, selv om politiet har givet ham et påbud om det, og derfor straffes han med en bøde.
Det har Retten i Glostrup onsdag afgjort, oplyser Københavns Vestegns Politi.
Amin Jensen er idømt en bødestraf på 5000 kroner for ikke at følge politiets påbud. Han har indtil 1. juni til at tage den 9,6 kvadratmeter store skærm ned.
Gør han ikke det, får han yderligere 3000 kroner i bøde om ugen, indtil skærmen hives ned.
Annonce
Tv-skærmen er sat op foran komikerens bolig på Gammel Køge Landevej. Den vender ud mod vejen, og politiet har henvist til færdselsmæssige årsager, når det har bedt om at få reklameskærmen fjernet.
- Vores påstand er, at skærmen er til ulempe og fare for trafikken på den måde, den er stillet op og så lige ved et lyskryds. Og det har retten givet os medhold i, siger sagens anklager Charlotte Møgelhøj.
Amin Jensen siger, at retten ikke har givet ham mulighed for selv at læse dommen i sin helhed endnu.
- Jeg vil gerne læse hele dommen, før jeg kan sige, om jeg vil lade sagen ligge eller forsøge at anke, siger han.
Komiker Amin Jensen har sat en tv-skærm op foran sit hus ud til Gammel Køge Landevej i Hvidovre. Den skal ned, har Retten i Glostrup bestemt. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau ScanpixIda Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub