Amin skovs ven politianmelder 3F for ulovlig overvågning
Frank Schwaner, formanden for Vejlegårdens Støtteforening, politianmelder nu fagforeningen 3F's lokalafdeling i Vejle.
Anklagen går på, at 3F Vejle har forbrudt sig mod loven og filmet besøgende, der kom til og fra det konfliktramte spisested, som restauratør Amin Skov forpagter og står i spidsen for.
- Jeg følger mig dybt krænket over at være blevet filmet af 3F's overvågningskameraer, uden at jeg på nogen måde er blevet informeret om, at de filmede mig, siger Frank Schwaner i en pressemeddelelse.
- Jeg er jo kommet på Vejlegården ugentligt gennem mere end en halvt år i min egenskab af støtteforeningsformand og ven af Amin, tilføjer han.
3F Vejle og Vejlegården er naboer og ligger ikke meget mere end 30 meter fra hinanden.
Det kom frem under grundlovsforhøret af Amin Skov, som er sigtet for at have stukket ild til sin restaurant kort før jul, at 3F har overvågningskameraer ved sin egen bygning.
Dem satte 3F Vejle op i forbindelse med trusler efter fagforeningens blokade af Vejlegården. Ved grundlovsforhøret kom det frem, at kameraerne også dækkede dele af restaurantens område.
- Det føles nærmest, som om jeg er gået ind i et "Big Brother"-overvågningssamfund hver gang, jeg har besøgt restauranten, lyder det fra Frank Schwaner.
Han ønsker, at politiet nu skrider ind over for 3F Vejle, lyder det.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned