Ammoniakudslip i Nordsjælland sender syv på sygehus
Syv personer er bragt til sygehuse efter et udslip af ammoniak i Gørløse. Folk i området skal blive inde.
Et udslip af ammoniak fra en virksomhed i Gørløse i Nordsjælland har fredag eftermiddag sendt syv personer på sygehuset til observation.
Udslippet skete fra en defekt ammoniakbeholder på virksomheden Elos Medtech Pinol på Engvej.
Beboere i en radius af 300 meter fik besked på at gå indenfor og lukke døre, vinduer og ventilationsanlæg, men de kan nu bevæge sig udenfor igen.
- I alt 20 personer er påvirket af udslippet, og syv personer er bragt til sygehusene i Hillerød og Herlev til observation, fortæller politiets pressekonsulent Henriette Døssing.
I forbindelse med udslippet var Roskildevej - eller hovedvej 53 - spærret mellem Lystrupvej og Borupvej, men den er nu også åbnet igen.
Politiets teknikere og Arbejdstilsynet har foretaget tekniske undersøgelser på virksomheden. De viser, at udslippet formentlig skyldtes, at ammoniakbeholderen havde en dårlig svejsning.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned