Dramatisk lød det, da Fyns Politi tirsdag beskrev, hvordan en lastbilchauffør tilsyneladende gik bersærk på to børn i en vældig brandert på Bullerupvej i det nordøstlige Odense.
Men onsdag sluttede sagen så med en bøde på 1000 kroner til chaufføren, da det ikke er lykkedes politiet at skaffe beviser for andet end et par mindre færdselslovsovertrædelser.
Det oplyser Fyns Politi.
Ifølge de første meldinger nåede en 19-årig storesøster akkurat at hive sin 13-årige lillebror af cyklen, inden cyklen blev kvast under hjulene på chaufførens højresvingende lastbil.
Herefter, forklarede politiet, steg chaufføren ud af bilen og svingede med en kniv.
Ifølge politiets første melding var manden desuden spirituspåvirket og talte uforståeligt. Det viste sig onsdag, at han bare var fra Litauen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde