Angreb på FCK-bus sender flere personer på skadestuen
Politiet bekræfter, at op mod 80 Brøndbyfans har overfaldet en FCK-bus foran Parken i København. Foto: Scanpix/Presse-fotos.dk
Scanpix/Presse-fotos.dk
Politiet har anholdt fem personer efter optøjer mellem Brøndby-tilhængere og FCK-fans ved Parken i København.
En bus med FCK-fans blev kort før middag fredag angrebet af op mod 80 Brøndbyfans i nærheden af Parken.
Det skriver Ekstra Bladet.
Ifølge avisens oplysninger var det fanfraktionen Sektion 12's bus, at angrebet gik ud over.
Omkring 20 FCK-tilhængere var til stede, da de blev angrebet. De var på vej mod Horsens til fodboldkamp.
Vagtchef fra Københavns Politi Michael Andersen bekræfter over for Ritzau, at de modtog en anmeldelse kort før middag.
De angribende bar gule trøjer, og de sympatiserer formentlig med Brøndby, lyder det fra vagtchefen.
- Vi modtager en anmeldelse klokken 11.50 om, at op mod 80 Brøndbyfans angriber FCK-fans, der skal afsted fra Parken, siger han.
- Vi er dybt forargede over den adfærd, som ikke hører hjemme i fodbold, lyder det videre.
Fire personer er kommet til skade efter slag og spark, fortæller vagtchefen. De er kørt til skadestuen.
De fleste Brøndby-tilhængere ankom til Parken i biler og kom derfra på samme vis. Men på vej ud stoppede politiet en af dem.
De fem personer, der sad i bilen og var på vej væk fra området, blev anholdt. De er stadig i politiets varetægt.
De vil blive fremstillet i dommervagten lørdag formiddag, oplyser efterforskningsleder ved Københavns Politi Torben Madsen tidligt lørdag morgen.
Om sagen vil få konsekvenser ved fremtidige fodboldkampe mellem de to rivaler, er endnu ikke til at sige.
- Det vil blive taget op på mandag, siger Michael Andersen.
De to topklubber møder hinanden 6. maj til sæsonens femte og sidste derby, der bliver afviklet i Parken.
Brøndby styrer i øjeblikket mod både mesterskabet og pokaltitlen.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker