Angreb politifolk med kniv
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
26-årig varetægtsfængslet for drabsforsøg på politifolk.
En 26-årige mand er efter et grundlovsforhør ved retten i Nykøbingtorsdag blevet varetægtsfængslet, sigtet på forsøg på manddrab på to politibetjente.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi modtog onsdag eftermiddag kort før klokken 15 anmeldelse om bekymring for en 26-årig mand, der opholdt sig på en adresse i Hjelm ved Sakskøbing.
Ved ankomst til stedet traf politiet den 26-årige mand siddende på en bænk i haven. Han var bevæbnet med en kniv, som han gik til angreb på politifolkene med. Det lykkedes at pacificere gerningsmanden, der blev anholdt på stedet.
Ingen, hverken politifolkene eller den sigtede er kommet til skade i forbindelse med anholdelsen, oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.
Den anholdte, der er sigtet for forsøg på manddrab mod de to politifolk, er i dag fremstillet i et lukket grundlovsforhør i retten i Nykøbing F. Han er varetægtsfængslet til den 19. februar 2019.
Politiet arbejder fortsat på at klarlægge hændelsesforløbet og ønsker ikke at udtale sig nærmere i sagen.
Vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen oplyser, at den sigtede ikke har bopæl på den adresse, hvor han angreb politifolkene.
Vicepolitiinspektøren ønsker ikke at oplyse, om den 26-årige har nogen relationer til adressen. Den sigtede er i følge Søren Ravn-Nielsen ikke kendt af politiet i forvejen.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker