Føreren af flugtbilen forsøgte derefter at stikke af fra en efterfølgende politibil. Under flugten smed den mistænkte en pose narkotika ud af bilen, men mistede herredømmet over sin bil og kørte galt. Flugtbilen blev derefter påkørt af politibilen.
Den mistænkte mand blev anholdt kort efter i krydset ved Snubbekorsvej og Sengeløsevej og blev kørt til Politigården i Roskilde. Politiet meddeler, at ingen personer er kommet til skade ved hændelsen.
Der er ingen andre oplysninger om skudepisoden.
- Vi kan ikke sige yderligere om sagen på nuværende tidspunkt, siger Kim Svenningsen, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi.
- Indtil videre behandler Københavns Vestegns Politi hændelsen ved anholdelsesaktionen og det efterfølgende færdselsuheld, siger han.
Den anholdte mand ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør i retten i Roskilde torsdag morgen i forbindelse med narkotikaefterforskningen, som Midt- og Vestsjællands Politi tager sig af.
Det er tredje gang på ligeså mange dage, at der bliver affyret skud i det storkøbenhavnske område. Sent tirsdag aften blev der affyret skud på Ramsingvej i Valby, og natten til tirsdag blev der skudt på Gunnekær i Rødovre.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde