Anholdt efter grov vold
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
En mand måtte behandles på skadestuen, efter en bekendt slog ham ned i Nakskov onsdag aften.
En konflikt mellem to mænd fra Nakskov resulterede i onsdag aften i, at den ene mand blev slået ned, måske med et baseballbat, fortæller vagtchefen ved Sydsjælland og Lolland-Falsters politi.
De to mødtes på Svingelsvej og her blev den ene, en 21-årig mand, slået i hovedet, så han faldt om, hvorefter han blev tildelt endnu et slag, fortæller vagtchefen.
- Måske er det et baseballbat, som er brugt som slagvåben, siger vagtchefen.
Den 21-årige blev efterfølgende kørt til skadestuen på Nykøbing Sygehus, hvor han blandt andet skulle behandles for en flænge, men vagtchefen har torsdag morgen ikke hørt yderligere fra sygehuset om den unge mands tilstand.
En 26-årig mand bliver et par timer efter voldsepisoden anholdt på sin bopæl i Nakskov og sigtet for volden. Det ventes, at han bliver fremstillet i grundlovsforhør senere torsdag.
Vagtchefen fortæller, at de to mænd tidligere har haft en konflikt med hinanden.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde