Anholdt for at bruge falske penge
Foto: Jens Panduro, Polfoto
Jens Panduro, Polfoto
De seneste uger har flere butikker oplevet, at modtage falske 500-kronesedler.
Der er i øjeblikket flere falske femhundredkronesedler i omløb i Nakskov by, hvor der foreløbigt er konstateret seks falske sedler.
De første anmeldelser kom fra pengeinstitutternes værdihåndtering i Brøndby, hvor man havde konstateret, at der var betalt med en falsk femhundredkroneseddel i Netto i Tømmergade i Nakskov 21. december og i Normal i Nygade 22. december.
I Normal kunne man i går melde til politiet, at der var brugt yderligere to falske sedler på samme beløb efter nytår. De er brugt 1. januar og i mandags, 7. januar.
I går indgik der yderligere anmeldelse om to falske sedler brugt til betaling i pølsevognen i Krøyers Gård - lige bag ved Normal- butikken.
Efter at have set en overvågningsvideo igennem i Normal har politiet i går anholdt en 42-årig mand uden fast bopæl, som man sigter for at betale med falske penge. Efterforskningen skal nu vise, om man kan bevise, at den femhundredkroneseddel, han betalte med, var falsk.
Politikommissær Claus Jørgen Pedersen anbefaler alle butikker og forretninger i Nakskov og nærmeste omegn om at være ekstra opmærksomme på betalinger med femhundredkronesedler og hurtigst muligt kontakte politiet, hvis en sådan falsk seddel skulle dukke op.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet