Anholdt for at flytte ind i tomt hus

Onsdag aften klokken 17.15 blev politiet kaldt til det, der burde være et tomt hus på Sakskøbingvej uden for Nysted.
Et vidne havde bemærket, at der nogen til stede i huset, og det viste sig at være en 40-årig mand fra Sverige, som var brudt ind og havde tændt oliefyr og vaskemaskine.

Den 40-årige virkede forvirret og kunne ikke rigtig give nogen forklaring på, hvad han lavede i huset. Han blev derfor anholdt og sigtet efter straffelovens bestemmelser om husfredskrænkelse.
Den 40-årige blev taget med til politistationen i Nykøbing, og efter afhøring blev han sat på toget mod København.

En svensker, som havde slået sig ned i tomt hus uden for Nysted, blev anholdt onsdag aften.

Offentliggjort Sidst opdateret