Anholdt for at stikke kvinde i ansigtet

Blødende fra næsen efter knivstik blev en 22-årig kvinde fra Århus søndag formiddag kørt på hospitalet efter et grimt overfald i bydelen Hasle. Kvinden har været udsat for omfattende vold og er nu ved at blive opereret, oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Efterforskningen ledte hurtigt politiet på sporet af en 28-årig gerningsmand, som senere søndag blev anholdt for drabsforsøg af tysk politi på en rasteplads ved Hamburg. Den anholdte vil blive begæret udleveret til Danmark, men der er endnu ingen oplysninger om, hvornår det kan ske. Ifølge Østjyllands Politi vil de fremtidige retsmøder blive begæret afholdt for lukkede døre, og derfor vil man ikke give flere oplysninger om sagen.

/ritzau/

En 28-årig mand er blevet anholdt for drabsforsøg efter at have stukket en kvinde i ansigtet i Århus. Kvinden har været udsat for omfattende vold.

Offentliggjort Sidst opdateret