Anholdt for flere falske brandalarmer
Foto: Per Houby
Per Houby
En mand som er under udslusning fra Kofoedsminde er blevet anholdt for gentagne brandalarmer.
En anholdelse torsdag aften var kulminationen på en dag, hvor brandvæsnet i Maribo tre gange måtte rykke ud til Hotel Maribo Søpark, hvor brandalarmen var udløst, hvorved alarmsignalet også lød på hotellet. Den seneste alarm kom kort før klokken 22 torsdag aften. Da indsatsleder fra Lolland-Falster Brandvæsen Finn Antonisen kom til stedet blev han mødt af personalet, som havde tilbageholdt en person hvis adfærd gjorde ham mistænkelig.
Over for politiet tilstod den 48-årige den falske alarm. Han er under udslusning fra Kofoedsminde og bor på nu på Sjælland, men er en flittig togrejsende.
Både klokken 15.30 og 16.29 torsdag var der tilsvarende alarmer fra Bo og Naboskab Sydlolland i Rødbyhavn, hvor personalet har givet signalement af en person der var inde og udløse brandalarmen.
Der har også været flere tilsvarende falske alarmer fra Lykkesejecentret i Søllested, senest i aftes godt en time før anholdelsen af den 48-årige i Maribo.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde