Anholdt for gadeuorden

Offentliggjort Sidst opdateret

En 19-årig mand fra Nykøbing blev anholdt lørdag på Marielyst Strandvej i Marielyst. Den 19-årige optrådte vredt og aggressivt, og da politiet ville have en forklaring på hans opførsel, forsøgte han først at stikke af, men det lykkedes dog ikke. Betjentene måtte anholde ham og under anholdelsen skældte han betjentene kraftigt ud, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den 19-årige blev taget med til politistationen i Nykøbing, hvor han blev afhentet af sine forældre klokken 3.