Anholdt for hærværk i Nygade

Vidner havde set to mænd begå hærværk, den ene med blødende hånd.

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet i Nakskov anholdt søndag nat to mænd på Torvet i Nakskov. De mistænkes for at stå bag et hærværk i Nygade tidligere på natten.

Vidner havde set to mænd begå hærværket og bemærkede, at den ene blødte fra sin ene hånd. Da de to passede på beskrivelsen – og den ene oven i købet havde et sår på hånden - blev de taget med på stationen til nærmere afhøring.