Anholdt for høj musik til ulempe
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Tre mænd ville ikke skrue ned for musikken.
En sag om høj musik til ulempe udviklede sig natten til lørdag til en sag om overtrædelse af straffeloven med tre anholdte.
Klokken 03.25 rykkede politiet ud til en lejlighed på Strandpromenaden i Nakskov. Efter otte timers uafbrudt, høj musik var de omkringboendes tålmodighed slut.
Politiet gav de tre mænd i lejligheden besked på at skrue ned, men budskabet trængte ikke ind. Efter flere besøg på stedet besluttede politifolkene derfor at beslaglægge lejlighedens musikanlæg, men det fik de tre mænd helt op i det røde felt.
De forsøgte at spærre betjentene vejen, og låste også døren, og så var ordensmagtens tålmodighed slut. Alle tre mænd på 27, 21 og 24 år blev anholdt og kørt til Næstved, hvor de tilbragte natten i en celle, inden de blev afhørt og sigtet efter straffelovens paragraf 119 om trusler om vold mod politifolkene.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker