Anholdt for knivdrab i Skørping er død af sine kvæstelser
En 54-årig mand, der var mistænkt for at slå en 75-årig mand ihjel, er lørdag formiddag død på sygehuset. Han var selv alvorligt såret af knivstik. Politiet behandler sagen som en familietragedie og er meget tilbageholdende med oplysninger. Foto: Free/Colourbox/arkiv
Colourbox/Free
Fredag blev en 75-årig mand fundet knivdræbt. En 54-årig mistænkt, der var alvorligt såret, er lørdag død.
En 54-årig mand, der var mistænkt for at have dræbt en 75-årig mand i Skørping fredag, er lørdag formiddag afgået ved døden på Aalborg Universitetshospital.
Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Lidt efter klokken 12 fredag fik politiet en anmeldelse om knivstikkeri på en adresse på Blenstrupvej i Skørping.
Da betjente og reddere kort efter nåede frem, fandt de den 75-årige død. Samtidig fandt man den 54-årige, der var alvorligt såret af knivstik.
Den sårede mand blev bragt til Aalborg Universitetshospital. Da politiet mistænkte ham for at stå bag forbrydelsen, blev han bevogtet af betjente på sygehuset.
Planen var, at han skulle fremstilles i grundlovsforhør lørdag, sigtet for drab. Men klokken 10.05 lørdag formiddag fik politiet besked om, at han var afgået ved døden som følge af sine skader.
De to mænd var i familie, men politiet har ikke ønsket at oplyse nærmere om deres relation.
- Hændelsen i Skørping efterforskes stadig af Nordjyllands politi og behandles stadig som en familietragedie, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde