Den 25-årige mand, der er sigtet for at henrette en mand foran en bager på Frederiksberg nytårsaftensdag, har relationer til den sjællandsk baserede bande Bloodz.
Det oplyser Københavns Politi.
Ved skudepisoden blev en 28-årig mand skudt direkte i hovedet på få meters afstand.
- Offeret har tilsyneladende ingen banderelationer overhovedet, men ham, som vi sigter for drabet, har efter, hvad vi ved relationer til Bloodz, siger efterforskningsleder Lars Feldt.
- Skudofferet befinder sig i en mindre gruppe, da der bliver skudt mod dem. Så vi ved endnu ikke, om projektilerne i virkeligheden var tiltænkt en anden, siger Lars Feldt.
Det var ved højlys dag - og foran flere vidner - at der blev åbnet ild. Fire projektiler hvinede gennem luften, det ene ramte det 28-årige offer i øjet.
Han blev i første omgang lagt i respirator på Rigshospitalet, men lægerne måtte kort tid efter opgive at redde mandens liv.
Den 25-årige blev anholdt umiddelbart efter attentatet, og senere på eftermiddagen blev yderligere to personer, en 19-årig og en 16-årig, anholdt i Greve syd for København.
Alle fremstilles lørdag i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling. De to sidstnævnte sigtes for medvirken til drab, oplyser Lars Feldt
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde