Anholdt for oversavet haglgevær
Foto: Free/Colourbox, arkivfoto
Free/Colourbox, arkivfoto
Ung mand fremstilles i grundlovsforhør efter våbenfund.
En 21-årig mand fra Nakskov blev tirsdag ved middagstid anholdt på en adresse i Nakskov og sigtet for overtrædelse af våbenloven efter, at politiet fandt ham i besiddelse af et oversavet haglgevær.
Det vides ikke, hvad manden skulle bruge våbnet til, men han fremstilles onsdag formiddag i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing med krav om varetægtsfængsling.
Han er ikke kendt af politiet for lignende kriminalitet i forvejen.
Det oplyser senioranklager Charlotte Larsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som derudover ikke ønsker at sige mere om sagen på forhånd, da anklageren vil begære lukkede døre ved grundlovsforhøret.
Strafferammen for overtrædelse af straffelovens paragraf 192a, som den 21-årige er sigtet efter, går fra et til seks års fængsel.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker