Anholdt for trusler og hærværk

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

En 22-årig mand måtte i nat hentes af politiet efter at han blandt andet smadrede en rude på et værtshus.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 22-årig mand blev natten til torsdag klokken 0.30 hentet af politiet fra værtshuset Slap A' i Nykøbing.

Her havde den 22-årige smadret en rude, ligesom at han råbte ad og truede både gæster og de betjente, der var kommet for at hente ham.

- Der var ikke så meget andet at gøre end at tage ham med, fortæller vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Den 22-årige har natten over siddet i detentionen, og forventes løsladt igen i løbet af dagen.