Anholdt i Lalandia
Arkivfoto Foto: Free/Pressefoto Rigspolitiet/arkiv
Free/Pressefoto Rigspolitiet/arkiv
To unge blev tirsdag aften anholdt efter biltyverier.
En 20-årig mand og en 19-årig kvinde, begge uden fast bopæl, men med tilholdssted i Næstved, blev tirsdag aften anholdt i Lalandia.
De to, som Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politis vagtchef oplyser, har en relation til Lolland, er sigtet for to biltyverier.
Begivenhederne tog fart tirsdag morgen, på en ejendom uden for Haslev, hvor en kvinde var ankommet for at passe sine heste. Pludselig opdagede kvinden, at der var ankommet en anden bil ved siden af hendes, og der sad to uvedkommende personer i kvindens bil.
Kvinden forsøgte at standse dem, men måtte springe til side, da tyvene kørte fra stedet i hendes bil. Den bil, tyvene efterlod på stedet, viste sig at være stjålet i Veksø i søndags.
Det lykkedes politiet at komme på sporet af tyvene i løbet af dagen, hvor de havde indlogeret sig i Lalandia i Rødbyhavn. Her blev de begge anholdt om aftenen, og det overvejes nu, om de skal fremstilles i grundlovsforhør.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker