Anholdt mand: Havde slået og sparket kvinder
Søndergade i Nakskov tæt på torvet lagde ramme til en uenighed blandt bekendte. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
En sjællandsk mand blev sigtet for vold i Nakskov fredag aften.
Den store J-dag løb af stablen fredag i sidste uge og trak "massive mængder" af mennesker i byen, som det lød med vagtchefens ord, da Folketidende snakkede med ham i weekenden.
Om det var fejringen af juleøllets komme, der havde fået en 27-årig mand fra Taastrup til at komme til Nakskov i weekenden, lader vi være usagt, men besøget fra sjællænderen løb ikke stille af sig.
Det fortæller Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.
For fredag aften klokken 21.30 blev politiet kaldt til Søndergade i byen, hvor en diskussion mellem et par bekendte havde udviklet sig.
En 39-årig kvinde fra Nakskov var blevet ramt på halsen af et par slag, og en 20-årig kvinde var blevet sparket. Politiet fik fat på den 27-årige Taastrup-borger, og efter en afhøring på stedet blev han anholdt og sigtet for vold.
Manden blev taget med på politistationen i Nakskov, hvor han blev yderligere afhørt, og så blev han løsladt igen en times tid senere.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker