Anholdt på sygehuset

Foto: Anders Knudsen

38-årig mand optrådte aggressivt overfor personale på sygehus.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 38-årig mand fra Rødby blev søndag morgen anholdt på Nykøbing Sygehus.

Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi havde manden optrådt aggressivt og opfarende overfor personalet på sygehuset, hvor han var til behandling.

Sygehuset bortviste i første omgang manden, men da han dukkede op anden gang, tog politiet ham omkring klokken 04.30 med på stationen til afkøling.